Kompedallejren

Beautiful nature, and the area both inside and outside is super well kept

Excellent area for trail running.

Fantastisk rideterræn og nemt som besøgende med pausefolde klar og trailer vendeplads.

Fin natursted. Hundeskov. Kompedallejren.
Flere stier i plantagen og på åbent terræn.

Super sted og gode stier/veje at gå på kan varmt anbefales

Dejligt sted og område.

Dejligt område med masser af stier og brede skovvejer 😊
Gode parkeringsmuligheter.
Så desværre ingen bord og bænke, ej offentlige toiletter.

Fin lejr, det ligger langt ude i skoven. Plads til 70 overnattende

Historien:
I år 1929 dannede Socialdemokratiet regering sammen med partiet Det radikale Venstre under ledelse af den navnkundige Th. Stauning. Dengang var de radikale stærke modstandere af et militær, en holdning som også var udbredt blandt socialdemokrater, ja, selv langt ind i Venstre.

Holdningen var, at Danmarks hær alligevel ikke ville kunne klare sig, hvis det kom til krig med en af de store naboer som Tyskland. Danmark skulle blot have et udvidet politikorps, og så nøjes med en flåde, der ikke skulle kæmpe, blot afvise ubudne indtrængere.

Ved et stort forsvarsforlig i 1932, som også Venstre var med i, blev forsvarets budget reduceret med en tredjedel til 21 mill. om året. De radikale måtte affinde sig med, at værnepligten blev bevaret – den ville de ellers gerne have afskaffet. Men til gengæld blev det nu gjort lovligt at nægte at aftjene sin værnepligt.

Og hvad skulle Staten så stille op med de unge mænd, som ville være “militærnægtere”? Som det første sted i landet indrettedes en lejr i Kompedal Plantage, med plads til 112 unge mænd. De blev sat til at passe skoven. Den store af lejrens nuværende bygninger er netop opført i 1933.

Da krigen sluttede, var der i Danmark et stort antal tyske flygtninge. De var især kommet til landet i månederne fra februar til maj, hvor de var flygtet fra det østlige Europa, efterhånden som den russiske hær rykkede frem, og tyskerne blev tvunget tilbage. Efter den 5. maj 1945 blev disse mange flygtninge interneret i en række lejre, mens de ventede på at blive sendt til Tyskland. Men nu var hjemegnen blevet kommunistisk land, og interessen for at komme hjem dertil var meget lille. Næsten alle flygtningene var gamle og svagelige eller kvinder med små børn. Alligevel blev barakkerne i Kompedal anset som egnede til fangelejr. Fra juni 1945 sørgede bevæbnede danske vogtere for, at kun få slap ud gennem det omgivende pigtrådshegn. De sidste flygtninge forlod lejren i l947.

I begyndelsen af 1950erne blev Kompedal genindrettet til militærnægtere. Mange af dem følte, at deres ophold var tidsspilde – hvad det jo sådan set også var. Utilfredsheden slog bogstaveligt ud i lys lue – flere gange blev der sat ild på bygninger, heldigvis uden at nogen mennesker kom til skade.
Ved den sidste brand i januar 1972 nedbrændte en af de fire store barakker på ca. 700 kvadratmeter – på størrelse med lejrens nuværende hovedbygning. Det blev så besluttet ikke at genopføre bygningen, og militærnægterlejren blev nedlagt.

Der var i 1970erne et voksende antal “nægtere”, men i forhold til før krigen var reglerne ændret, så den civile værnepligtstid ikke nødvendigvis skulle aftjenes i en skovlejr. De unge mænd kunne vælge en form for samfundstjeneste, sådan som det også er tilfældet i dag: på et offentligt kontor, en børnehave eller måske på et museum.

Efter nogle år blev der i stedet i 1978 indrettet skovskole – dvs. uddannelse af skovarbejdere eller skovteknikere. Og sådan blev stedet brugt indtil 2000. Men så var der efterhånden ikke længere det samme behov for menneskelig arbejdskraft i landets skove, og de to uddannelsessteder for skovarbejdere blev lagt sammen og flyttet til Djursland.

Lejren ligger fredeligt midt ude i plantagen. Den gamle Hærvej fører lige forbi, som den har gjort i flere tusind år. Tæt mod nord stod i 1157 “Slaget på Grathe hede”, hvor Svend Grathe blev dræbt og Valdemar den Store vandt Danmark som konge. Ikke langt fra lejren lå for godt 200 år siden en landsby, anlagt for tyske kolonister. De kom i 1759 til Danmark for at opdyrke heden. Jorden var ikke egnet til korn, men kartofler trivedes fint. Det gav dem navn af “kartoffeltyskere”.

Jorden egnede sig bedre til skov end til landbrug, og fra 1790erne begyndte man at tilplante områdets hede med skov. Kompedal Plantage er stor – 2.700 ha. Og den er fredelig, der et rigt dyreliv, men der kommer ikke ret mange mennesker. Det var blandt andet derfor, man syntes plantagen var egnet til at huse en militærnægterlejr.

Det må vi glæde os over i dag.

Dejligt sted, gode soverum og et dejligt stort køkken

Super lejr! 11 sofaer så det er der ikke meget der kan slå.

Jeg holder utrolig af lejren og skoven, der er virkelig plads til det hele og mulighederne er mange

Et fantastisk sted at gå tur. Stedet har en historie

Fantastisk naturområde, og rigtig hyggelig overnatning

Hyggelig lejrskole i fantastisk natur!

Langt ude i skoven ligger ....

Kommer igen