Center For Neurorehabilitering - Kurhus

Min kæreste Alex har siden den 28. marts opholdt sig til genoptræning på CFN.
Jeg troede vitterlig ikke at et sted som CFN fandtes . Huset ligger i et enormt parkområde med udendørs aktiviteter samt borde og stole til at opholde sig ved.
Da jeg trådte første gang ind i huset, havde jeg med det samme en følelse af harmoni., overskud og ansvar og ikke mindst at her er du velkommen og vi tager os af dine udfordringer i fællesskab.
Et fast tværfagligt team bestående af seks personaler er tilknyttet hver enkelt patient. Allerede her får patient som pårørende ro i sinde velvidende at at der bliver arbejdet konstruktiv sammen og du har altid en samtalepartner.
Kort- og langtidssigtede mål fremstår tydeligt på tavler i værelset og målene er udarbejdet i samarbejdet med min kæreste og bliver løbende revideret. Desuden fremgår det på skrift, hvilke hensyn og udfordringer der skal tages i samværet med Alex.
Dagens aktiviteter bliver indskrevet i en kalender hver dag. Træningen foregår alle ugens dage efter en individuel plan, som rettes efter behov.
Alex, som har levet af at tilberede mad, deltager i en madgruppe.
CFN har omgåede reageret på opståede komplikationer, som ikke kunne løses på stedet, og overflyttet Alex midlertidigt til det offentlige sygehussystem i nærheden.
CFN har desuden skiftet ud på medicinen, som igennem flere år har været ordineret og været medårsag til at skabe sundhedsmæssige komplikationer.
Lige fra dag et har både jeg som pårørende og min kæreste følt sig hørt, anerkendt og medinddraget i genoptræningen. Alex familie og hans venner har ligeledes følt sig meget velkommen hver eneste gang og givet udtryk for den hjemlige stemning, der er på CFN.
Ord som "jeg har ikke tid" eller "det er ikke min patient" har ingen af os hørt på CFN. Når Alex har brug for personlig hjælp sker dette med kun kort ventetid og hjælpen/støtten ydes uafhængig af personalets faglige baggrund. En holistisk tilgang, det offentlige burde tage til efterretning.
Her på CFN føler min kæreste og jeg at selve menneske står i midtpunktet og ikke at der sidder en diagnose med et menneske følgende efter sig.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at de 3 kurser, CFN har tilbudt de pårørende, har være lærerige , vedkommende og er blevet holdt af yderst velkvalificerede og kompetente foredragsholder.
Denne viden har givet mig ro i sindet med henblik på en fælles fremtid, ikke mindst takket være min kærestes fighter ånd og ihærdighed for at genvinde tabte færdigheder.
Alex havde ikke opnået så store fremskridt på kun tre måneder og bibeholdt sin livsmod og udfordret sig dag efter dag uden det enestående tværfaglige samarbejde personalet imellem.
Mange tak

Godt sted og god omsorg

Virkelig dårligt

Lige siden min lille bror blev overflyttet fra Bispebjerg Hospital til Rehabiliterings centeret i Dianalund for hjerneskadede, er det gået ned af bakke for ham. Hans fysiske tilstand er blevet forværret, hans mentale tilstand er blevet forværret og hans smerter har været tiltagende dag efter dag, for til sidste nærmest at gjort ham delvist paralyseret. Allerede da han blev indlagt begyndte hans smerter at blive forværret, hvilket blev pointeret til Pia Marker. Her udtrykte vi allerede bekymring for hans tilstand og hvad de ville stille op såfremt den blev forværret. Pia Marker oplyste os om, at såfremt hans tilstand forblev under kontrol – som de mente den var – så ville han blive på Rehabiliterings centeret. Hvis den blev forværret, så ville han blive overflyttet til hospitalet. Herefter gik der 4 uger før vi som familie måtte reagere og bede om en samtale med overlægen på Rehabiliterings centeret. Det er under alt kritik at Dianalund har haft en patient indlagt under deres varetægt uden at reagere alvorligt på den konstante forværring af hans smerter i 4 uger. Af denne årsag havde vi ingen tiltro til Rehabiliterings centeret i Dianalund til sidst var det så slemt at han bliv overflyttet til Rigshospitalet.